Pas på din mobilregning når du rejser

Stort set alle har deres mobiltelefon med når de er på ferie. En mobiltelefon er jo et alsidigt stykke værktøj med telefon, kamera, kalender og GPS i et og samme enhed, og man spare derfor plads i kufferten. Men det kan blive en dyr fornøjelse at have den med, hvis man ikke tænker sig om. Prisen på tale og data er nemlig meget høj i udlandet.

Jeg vil herunder komme med 5 gode råd til hvordan du minimere din regningen på dit mobilabonnement på ferien.

1. Automatiske opdateringer:

Sørg for at slå diverse automatiske opdateringer og pushbeskeder fra. Hvis din mobil hele tiden står og søger efter nye opdateringer, nye mails, opdatere facebook og vejrudsigten, så kan dit dataforbrug hurtigt løbe op. Og med priser på 2-10 kr. per Mb. i udlandet, bliver det hurtigt meget dyrt. Så slå dem alle fra, eller deaktiver mobildata, så man kun kan bruge SMS og ringe fra den.

2. Brug WiFi:

De fleste hoteller og campingpladser rundt om i verdenen, har opsat Wifi til deres gæster. Nogle er gratis, mens andre koster et mindre beløb om dagen. Men skal du på nettet, så benyt dig af WiFi, da det kan spare dig for mange penge.

Det kan godt være du lige har taget et fedt billede, som du gerne vil dele med dine venner på facebook, men det kan sagtens vente til du kommer tilbage til hotellet. Et billede af god kvalitet fylder ofte 3-4 Mb., hvilket betyder en pris på mellem 10 og 40 kr. for at dele et enkelt billede. Så tænk dig om når du er ude og opleve noget på ferien.

3. Brug mobil-apps til at ringe fra:

Er der WiFi på dit hotel, så benyt dig af Skype, Viper, FaceTime eller en af de andre gratis apps, som du kan bruge til at ringe til dine venner og familie ganske gratis. Ofte er der gratis Wifi tilgængeligt for hotellets gæster, men selvom det koster 10-30 kr. per dag, så kan du stadig spare rigtig mange penge.

4. Slå din telefonsvare fra:

Som du nok ved, så er det dig der betaler for at modtage opkald i udlandet, derfor er der mange som sætter telefonsvaren til at tage imod opkald. Men det er en stor fejl. Din telefonsvare ligger på en server i Danmark, så når tante Olga ringer til dig og indtaler en besked, så betaler du for opkaldet til din mobiltelefon, men også for viderestillingen tilbage til din telefonsvare i Danmark. Det vil sige dobbelttakst. Så få slået den fra.

5. Tænd din mobil når du ankommer til Danmark:

Har du slukket din mobil inden du satte dig ombord i flyet, så skal du hurtigst muligt få den tændt igen når du lander i Danmark. Hvis du slukker mobilen i Spanien og rejser hjem, så vil telefonen stadig være registreret på det Spanske netværk, indtil du tænder den og den bliver registreret på et Dansk netværk.

Følger du de 5 råd ovenfor, så kan du spare mange tusind kroner på din mobilregning, og du har derfor råd til at tage på ferie igen.

About admin-kim

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

Scroll To Top