En SmartPhone er praktisk talt en miniudgave af en bærbar computer. Den kan stort set det samme og bruger derfor masser af strøm, og batteriet drænes derfor hurtigt. Med denne guide kan du forlænge batteritiden væsentligt, så du måske ikke behøver lade din mobil op i løbet af dagen.
Luk programmer du ikke bruger:
I løbet af en dag, bruger man mange forskellige programmer/apps på sin mobil, og de bruger alle sammen ekstra strøm. Derfor er det en god idé at gøre det til vane at rydde op i de åbne apps nogen gange i løbet af dagen.
Brug 3G i stedet for 4G:
Har du en 4G-telefon vil du opleve at mobilens batteri drænes hurtigere. 4G bruger mere strøm end 3G, så det kan være en god idé at slå 4G fra når der ikke er behov for det. 3G er fint til både mails, facebook og automatiske opdateringer. Først når man skal streame film via youtube, netflix, viaplay mv., kan 4G være en fordel, men ikke en nødvendighed.
Slå WiFi fra på farten:
Din mobil bruger masser af strøm på at søge efter trådløse netværk hele tiden. Så når du er på farten eller er steder hvor der ikke er WiFi tilgængeligt, så slå det fra.
Din skærm dræner batteriet:
Størstedelen af batteriforbruget står skærmen for. Så sæt lysstyrken så lavt som muligt, sæt Skærm-timeout til så få sekunder som muligt og brug mørk wallpaper, der skal være statisk. Bevægelige wallpapers suger mere strøm end statiske.
Sluk din GPS:
Mange apps bruger GPS til at bestemme din lokalitet, og kræver derfor at GPS er slået til. Vælg kun at bruge de apps, der virkelig har behov for GPS for at virke. Lader du alle apps, der har behov for GPS for at fungere optimalt, holde GPS-modtageren tændt i din mobil, så holder den ikke batteri i lang tid.
Genstart jævnligt mobilen:
Det kan være en god ide at genstarte telefonen dagligt for at optimere hele systemet ligesom man gør med sin computer. Mobilen RAM bliver på denne måde tømt/optimeret, så den arbejder lidt hurtigere og derfor ikke bruger lige så meget strøm til den samme handling.